Boston / New York 30/12-02/01

NU SKER DET MOR! ER DU KLAR??

Ja overskriften kræver nok en forklaring. Kort og godt så er det fordi min mor i den sidste måned sådan ca. har været ved at dø af spænding for at høre omkring min tur til New York. Så nu kommer den endelig!

Før at jeg kan fortælle jer omkring New York så er jeg nødt til at fortælle jer om Boston.
Så hold ud lidt endnu mor!!

Efter min tur til Atlanta, var det endelig blevet tid til at tage til Boston. Jeg har glædet mig vildt meget til Boston fordi jeg der skulle mødes med Simone som var Au Pair i en by tæt på Boston.
Simone er en rigtig god veninde, som jeg har gået i gymnasiet med, og boet et år sammen med på kostskolen.

Min tur til Boston var VIRKELIG lang! For når man er studerende og alt det der, så har man jo ikke altid råd til at tage de hurtige ture. Så jeg måtte tage en flyver fra Atlanta til Miami, og derfra en flyver fra Miami til Boston. Så det tog omkring hele dagen at komme dertil.

Men det var det hele værd! For da jeg langt om længe var kommet frem stod Simone klar. Der var bare liiiige et lille problem. Min ellers så fine taske var gået i stykker efter at jeg havde chekket det ind, så Simone og jeg måtte tage fat i hver vores håndtag og løfte den. Og lad mig sige det sådan, den var IKKE let! Det var kun 23 kg. men alligevel, det var seriøst hårdt!
Efter lang tids søgen fandt vi endelig et sted hvor vi kunne komme af med mine tasker. For Simone havde købt billetter til balletstykket "Nøddeknækkeren", og der kunne jeg j af gode grunde ikke have mine tasker med ind.

Vi havde omkring 3 timer der skulle slås ihjel inden balletstykket skulle starte, så Simone forslog at vi tog hen og spiste hummer først. Og altså, dem af jer som kende mig ved, at jeg ALDRIG siger nej tak til hummer. Så det gjorde vi så.
Boston er faktisk berømt for sine hummere, og der var vildt mange forskellige slags retter med hummer man kunne vælge i mellem.
Der var som Pita fyld, supper, salater, kogte, grillede, hotdogs osv. Vildt imponerende!

Simone og jeg fik først en hummer suppe, og bagefter en hummer-hotdog. Og det smagte VIDLT godt. Hotdog'en var selvfølgelig et brød og så var hummerdelen lidt ligesom en hummersalat som var proppet ned i brødet. Super lækkert! ;D

Efter at vi havde spiste hummer, bestemte vi os for at shoppe lidt. Vi er jo tøser ;)
Vejret i Boston var MEGET anderledes end Atlanta og især fra Miami. Det var vildt koldt! Og jeg havde bare min H&M efterårs jakke på, så jeg var nødt til at smutte ind i en H&M og købe halstørklæde og vanter for at kunne overleve den kulde, og ja så røg der nok også lidt ekstra ned i kurven nu hvor jeg var der inde :)

Endelig var det blevet tid til at komme ind og se "Nøddeknækkeren". Og lad mig sige det sådan, det var utrolig flot! Vi måtte ikke tage billeder inde i selve salen, så i må tro mig når jeg siger at det var smukt! Selve balletstykket var også rigtig flot, men må nok indrømme at slutningen var lidt langtrukken. De samme dansere kom ind på senen 3 gange og dansede akkurat de samme trin. Det bliver lige lidt for meget dans for mig! Men alt i alt var det var super godt!

Efter showet tog vi hen og hentede alle mine tunge tasker. Derefter skulle vi finde det tog vi skulle med, for vi skulle med et tog hen til en af Simones venner hvor vi skulle bo et par dage. Men nu er det sådan at på den station kan man ikke få af vide hvor ens tog er før 15 min. Før afgang, fordi de er så bange for terror. Forstår dem godt, men alligevel er det også lidt skørt!

Ved endestationen ventede to af Simones venner på os. Det var Nicolaj og Mathias. Vi skulle bo hos Nicolaj der ligesom Simone var Au-pair der.
Dagen efter tog vi alle fire af sted til Boston igen.
Nicolaj prøvede at få fat på en mini-bus som kunne køre os til NY næste dag, men det var lidt lige som om at lige meget hvad han sagde så forstod manden i den anden ende af røret ham ikke. Nicolaj begyndte endda at stave alt for ham, og til sidst sagde manden at han nu vidste hvor vi boede og at vi skulle være klar næste morgen klokken 9 uden for huset. Vi var alle fire lidt mistænkelige omkring det hele, men ja vi satsede på at manden vidste hvor det var henne af vi boede.
Derefter gik vi rundt og så en masse ting og ja vi fik da os shoppet lidt.
Vi bestemte os for at gå hen og se Sams bar (Den fra TV), og før vi vidste af det sad vi på Sams bar og spiste middag. Det var super fedt!
Da vi havde vandret rundt længe nok i Boston besluttede vi os for at tage hjem igen.

Nicolaj's hus

Juletræet som stod midt i byen

Lille egern. Der var så mange egern at vi blev nødt til at lave den regl at før at vi måtte stoppe op og se på dem skulle der være en bænk og minimum 3 egern :)

Stunt-show i Boston


Sams bar

En lille forret på Sams bar :D

Simone og Mathias

Nicolajs familie var taget på ferie, så vi havde hele hytten for os selv, hvilket var vildt fedt! Aftensmaden kunne knap blive mere ungdommelig, den stod på pasta med kødsovs. Nemt og lækkert ;)Om aftenen stod den på bordfodboldt hvor det startede rigtig skidt for Simone og jeg, men vi kom godt igen til sidst!

Næste morgen da vi stod op kom Nicolaj ind og fortalte os at manden fra i går havde ringet og sagt at han alligevel ikke kunne komme og hente os, så vi skulle køre hen til ham i stedet for og vi havde det der lignede en times tid til at være klar inden bussen kørte. Så vi fik lidt travlt, men alt foregik med humøret højt, for hallo, vi skulle jo til NYC!!

Da vi kommer frem til den butik hvorfra bussen skulle køre finder vi pludselig ud af hvorfor manden ikke forstod Nicolaj og hans ellers perfekte engelsk. Det var ene folk fra den dominikanske republik ergo det eneste som de talte var spansk.
Men det var ikke turens eneste overraskelse, for mini-bussen som vi skulle køre i blev proppet med mennesker og derefter blev den så proppet med bagagen. Og vi havde nok ikke helt regnet med at det være sådan det skulle være. Vi havde nok alle fire regnet med at det bare skulle være os fire i bussen. Men nej sådan skulle det ikke være. Men endnu engang var humøret højt hele vejen igennem for forude ventede NYC!!!

Den eneste bekymring som vi havde var Mathias' kuffert. For da ingen af os er fyldt 21 endnu, er det selvfølgelige FULDSTÆNDIG forbudt så meget som at tænke på alkohol . Men en veninde af Simone og Nicolaj som er fyldt 21 havde købt nogle øl til os, og dem havde vi puttet ned i Mathias' kuffert. Og selvfølgelig skulle det være lige præcis dén kuffert som skulle mases ind til sidste og klemmes hårdt imellem bus døren og sædet.
Så hele vejen fra Boston til NYC sad vi og grinte af alle de ting der kunne være sket med øllene i hans kuffert.

Da vi var kommet til New York stoppede bussen pludselige på et gadehjørne og så blev alle ellers læsset af. Vi fandt hurtigt ud af, at vi var laaangt væk fra hotellet så Mathias var så rar at bære min store taske for mig og så tog Nicolaj Mathias' berømte kuffert og så tog jeg Nicolajs kuffert.
Nu hvor vi var i New York, så var der ikke noget med taxaer. Nej nej vi tog skam metroen hele vejen hen til Times square hvor efter vores hotel lå i en side gade dertil.

Vores værelse på hotellet var… ja det var 2 senge og et badeværelse og intet andet. Det var overhovedet ikke prangende på nogen måde. Tvært imod! Men det var et værelse og det var et værelse hvorfra vi kun skulle gå 5 min fra og så var vi midt i alt det gode. Så jeg vil overhovedet ikke klage på nogen måde.

Efter at vi havde fået vores nøgler til værelset og fået alt vores skrammel op på værelset var det blevet tid til at kigge i den berømte kuffert. Der var heldigvis ikke sket noget med vores øl (eller Mathias' tøj), så alt var i den skønneste orden!

Vi besluttede os for at gå rundt i byen og se hvad den kunne tilbyde os. Og må nok indrømme, før vi vidste af det, så havde vi været overalt i byen. Og med den hukommelse jeg har, så kan jeg selvfølgelig ikke huske hvad alle tingene hedder, så hvis jeg får skrevet noget forkert nedenunder billederne så må I altså bære over med det. Det er heller ikke alle sammen mine billeder vi har alle delt vores billeder, så nogle af dem vil være fra Simone, Nicolaj eller Mathias.

Vildt høje bygninger

Midt på Times square
Find os! Et lille hint, vi er ved foden af 2-tallet :)

Inde fra M&M's butikken



Nice hus, men nok lidt træls at bo der i længden



Grand Central Station udefra

Og her er vi så alle sammen inde på Grand Central Station. Fra venstre har vi mig, Simone, Mathias og Nicolaj

Mathias og Nicolaj tog chancen som modeller

Lady Gaga's udstilling



Kæmpe skøjtebane

Sjove udstillinger



Stunt-shows igen. Samme show bare i NYC

Os som ser på

Simone og mig efter en lang dag

D. 31 om morgenen ankom 2 piger mere til festen. Det var to piger som Simone og Nicolaj kendte. De skulle holde nytår med os i New York
Drengene var så søde, for da de havde været nede og hente de andre to piger ved toget, havde de købt morgenmad til Simone og jeg. Super sødt gjort!

Da vi var kommet op og fået tøj på var vi klar til endnu en tur rundt i NYC.
Denne gang gik turen til det berømte Ground Zero.

11 september 2001 er en dag hvor stort set alle mennesker kan huske hvad de lavede, lige udover at se TV. For mit vedkomne kan jeg huske at jeg tænder fjernsynet og ser at der er fløjet et fly ind i et tårn, jeg tænker "Hmm, det sker nok hele tiden" og jeg slukker igen. Jeg sætter mig ud i bilen sammen med mor og vi køre en tur. Hun tænder for radioen og høre så hvad der er sket. Kan mærke på hende at det måske er lidt mere alvorligt end hvad jeg lige gik og troede. Da vi kommer hjem, bliver TVet tændt som noget af det første og det er så tændt resten af dagen.
Hele historien omkring 9/11 har altid været noget som selvfølgelig har påvirket mig på mange måder, men alligevel har det altid ligget som noget fjert for mig. Noget man ikke helt har kunne relatere til.

Men da vi kom op fra metroen og pludselig stod der hvor alt det hele skete. Der hvor hele verdens øjne var rettet imod for 10 år siden, der hvor så mange uskyldige mennekser døde. Det var virkelig noget helt specielt! Selvom det nu er mere end 10 år siden, at det skete så bar den del af byen stadig meget præg af det. De er nu ved at bygge to nye tårne ved pladsen, plus at de, som alle nok ved, har lavet en slags park hvor der, der hvor de to tvillingetårne stod, er blevet lavet to huller hvor der render vand ned i og om aftenen står der to store lyskegler op i luften.
Vi gik ind på det museum som ligger overfor parken, og det gav også et stort indtryk. Der var samlet en masse ting sammen fra udgravningerne, og så havde de en video til at køre hvor pårørende fortalte om deres liv efter 9/11.
Efter at vi havde set alt der var at se gik vi udenfor igen. På den anden side af parken lå den brandstation som rykkede ud først. Det var vist os den som mistede flest mænd.
På hjørnet af brandstationen stod en ældre mand og fortalte om alt det der skete den dag. Simone og jeg stod og lyttede, han fortalte os at de fleste af de folk som havde stået på gaden og set tårnene styrte var begyndt at løbe ned mod vandet i håb om at kunne komme ombord på et skib og komme væk fra land. Men de fleste nåede aldrig ned til havnen før murbrokker og div. ting have indhentet dem. Simone og jeg var enige om at hvis vi havde stået der var når alt var begyndt at ramle ned om os, så ville det helt sikker os have været en mulighed vi ville have tænkt på at gøre.

De to nye tårne som bliver bygget







Foran brandstationen var der sat en mindeplade op







Simone og mig

Jeg kan ikke huske hvad denne kugle hedder, men den stod før imellem de to tårne, og da de lavde udgravningerne fandt de den mere eller mindre hel under alle murbrokkerne. Ret fantastisk.

Efter at vi havde set og hørt alt hvad vi kunne komme til, bestemte vi os for at tage ned til havnen og tage en færge ud og se frihedsgudinden. Ingen tur til New York uden at se hende!

Det var en lidt kold og våd oplevelse at tage færgen, men det var helt sikkert en super fed oplevelse at se både frihedsgudinden men også New York ude fra. Det ser helt tosset ud, for alt er fladt lige indtil New York starter, så vælter det op med højhuse!

Frihedsgudinden



NYC set udefra

Efter turen med færgen tog vi hjem af og begyndte så småt at gøre os klar til aftenens store begivenhed! Klokken var omkring de 2-3 stykker og da vi kom hen til Times square var der allerede vildt mange mennesker!

Vi gik op på hotellet og startede vores egen nytårs fest. Senere på aftenen ville vi ned for at se om vi kunne komme ind på pladsen, men der var lukket. Der var en dame som fortalte Simone at hun havde ventet på at kunne komme ind siden klokken 4, så det var forståeligt at vi ikke kunne komme ind.
Men vores hotel lå perfekt. For fra vores sidegade kunne vi stadig se "the ball-drop". Og der var sat Tv-skærme op så vi kunne se alle de fine mennesker som skulle optræde i løbet af aftenen. Jeg husker ikke dem alle, meeen jeg husker at Justin Bieber, Lady Gaga og Pitbull var der.
Selvom vi ikke stod lige midt på times square så var det stadig VILDT FEDT! Vi kunne se det hele!

Da klokken slog 24 var alle helt vilde og det væltede ned med konfetti fra højhusenene. Det var vildt at se alt det konfetti som kom dansende ned fra himlen. På nogle af sedlerne stod der nogle nytårsforsæt som folk havde skrevet. Lidt skægt.
Der var ikke rigtig noget nytårsraketter som vi ser i Danmark. Jeg så tre raketter, og når man holder det op imod hvor jeg stod, så er det jo intet desværre.
Efter 20 min blev der åbnet for alle til times square. Men politiet lukkede hurtigt igen for at de kunne komme til at rydde op. Da klokken var omkring de 2 var oprydningen i fuldt gang på Times Square og de var næsten færdig endda. Der var ikke så meget mere for os at se der, for vi kunne jo ikke komme ind nogle steder og udenfor blev det bare mere og mere tomt for mennesker. Så vi gik alle op på værelset og det endte med at vi tog nattøj på og så How I Met Your Mother indtil vi alle faldt i søvn. Super aften!

Simone og jeg


Os alle sammen
Times square kl 24

Simone og jeg klar til at blive kysset :D



Dagen der på var lidt hård for nogle af os. Men der var ikke tid til at have tømmermænd. Pigerne som kom i går skulle afsted igen i dag til middag og jeg skulle selv af sted med but til Boston til aften for at kunne nå mit fly til Ecuador.

Simone og jeg startede dagen med det eneste rigtigt efter en bytur! En tur på Mc'en!
De andre syntes godt nok at det var lige rigligt, men nej, det skal til!
Efter vores dejlige morgenmad stod den på shopping. Vi havde set hvad der var at komme efter, så nu skulle vi bare nyde tiden.

Da pigerne var taget afsted besluttede jeg mig for at gå op på værelset og pakke mine ting. De andre tre ville tage ud og se lidt mere af NYC, så vi blev enige om at mødes på Hard Rock Café til aften og spise sammen inden jeg skulle videre.

Køen til Hard Rock Café var vildt langt. Så vi ventede omkring en times tid inden vi kunne få vores bord. Det var en rigtig hyggeligt aften vi havde der, og da tiden var inden tog Simone med mig til ChinaTown for der skulle jeg med en bus til Boston.

ChinaTown er et seriøst skummelt kvarter! Det var sådan at man kunne nemt forstille sig rotter løbe rundt på gaden fordi det var så beskidt.
Men det gjorde der ikke for de havde sikkert spist rotterne!
Nå men da jeg så stod i køen for at komme ind i bussen var Simone så sød at hun ventede sammen med mig. Pludselige kommer der så de her meget små fyre hen til os. De har ikke rigtig nogle tænder, og så ligner de lidt en blanding af en asiat og en sydamerikanere. Den ene er lidt tyk og har ikke rigtig noget tøj på og den anden er tynd og ja det var også knapt med hans tøj. De kommer så helt tæt på os og begynder så på spansk og spørge hvor vi skal hen. Da vi ikke svare dem kommer de endnu tætter på for at spørge os, og til sidst ber jeg dem om at gå væk og lade være med at røre os. For her er de begyndt at hive lidt i min jakke. Ham den ene syntes så pludselig det er vildt fedt at jeg snakker spansk, så mit forsøg på at få dem væk havde den modsatte effekt. De smuttede først da de fandt ud af at de altså ikke skulle med mig ind i bussen eller med Simone hjem.

Nå men da jeg så havde fået sagt farvel til Simone stod den på en lang bus tur til Boston. Den gik forholdsvis hurtigt da jeg sov hele vejen.
I Boston lufthavn skulle jeg vente i forholdsvis lang tid os, og som i nok ved, så slog jeg tiden ihjel der med at skrive et blog indlæg. Og ja før jeg vidste af det var jeg i Ecuador!

Alt i alt vil jeg gerne sige 1000 tak til alle de folk som jeg har besøgt og brugt tid sammen med i USA. Det har været helt fantastisk at se så meget på så kort tid. Det var meget mere end jeg havde forventet!

Næste Up-date er fra Junglen i Ecuador!

Atlanta 22-28

NU DET JUL IGEN! :D

Så blev det endelig jul igen!
Må nok indrømme at jeg havde svært ved at komme i julehumør før jeg kom til Atlanta. Det med at der er 35 grader og sol hele tiden gør at det er lidt svært.
Men alt det, det ændrede sig hurtigt! For da vi kom til Atlanta var temperaturen fuldstændig som i Danmark. Der var ikke minus grader, men tæt på!

Det tog os ca. 9 timer at køre fra Mette og Bjørns hus til Christian og Karries hus. Christian er Mette og Bjørns søn, og han bor sammen med sin kone Karrie og deres to børn, Ian på 5 og Annika på 2.

Jeg har mødt Christian og Karrie en gang før, og det var til min mor og fars kobberbryllup, så det er ved at være nogle år siden. Helt hvor mange kan jeg ikke huske, men det er omkring de 10 år. Så det var sjovt at se dem igen, nu med familie :)

Vi kom hjem til Christian og Karrie d. 22 december om aftenen og noget af det første som sker er Christian vil lave aftensmad til os. Og indtil da havde jeg faktisk fået meget "normalt" mad, ligesom jeg ville have fået hjemme hos farmand, men fra den dag af startede mit amerikanske liv på fuld smadder. Christian lavede burgere til os, og hvis man havde været der hjemme, ville der have været en masse tilbehør, men ikke her, der var en bolle, en bøf, ost og ketchup! I må ikke tro at det er negativt ment dette, for det er det endelig ikke, for det smagte super godt, og det var super fedt at få lov til at lave en burger med det som man allerhelst vil have ;D

Ian havde sagt at jeg godt måtte sove på hans værelse, og han var så sød imod mig. Han fortalte mig at han elskede Star Wars og da han hørte at jeg aldrig have set de film, skyndte han sig op på sit værelse for at putte en af filmene på, så jeg kunne se den når jeg skulle i seng. Super sød knægt!

D. 23. om aftenen tog vi alle sammen i kirke. Og her må jeg indrømme, jeg har aldrig oplevet noget lignende! Det lignede ikke en kirke som sådan, det lignede mere et kongrescenter. Da vi kom indenfor i kirken, var der nogle specielle afdelinger hvor man afleverede børnene. I de her små afdelinger lærte børnene så omkring gud og Jesus på deres niveau. Det var virkelig godt lavet. Da vi kom ind i selve kirken og fik os sat startede gudstjenesten. Og lad mig sige det sådan, det var laaaangt fra som i Danmark.! Der var rock musik hele vejen igennem, og præsent var på storskærm og fortalte os om gud på en helt anderleder og mere livagtig måde. Han fik alle folk med, og forstod virkelig hvordan man skulle holde en kanon tale!
Alt i alt var det en gudtjeneste som indholdte komik, skøn musik, god prædiken og omkring 2500 mennekser. Så fantastisk aften!

Kirken set udefra

En af de mange indgange til hvor børnene blev passet

Børnenes legested

Vores Juleshow

Efter gudstjenesten tog vi alle ud for at spise. Igen blev jeg lidt ramt af de amerikanske madvaner. Vi skulle på mexikansk resutant, og jeg fik bestilt Nachoc. Men hvad jeg ikke lige have regnet med var at alle mine Nachos svømmede rundt i ostesovs. Det smagte skønt, men igen, nok ikke det sundeste valg jeg lavede ;D

D. 24. om morgenen var jeg så heldig at få lov til at komme med Christian og Karrie i kirke igen. Denne gang var det dog for at lave frivilligt arbejde. Vi skulle arbejde med børnene. Det var nemlig sådan at den gudstjeneste som vi var til d. 23. blev holdt igen d. 24.
Jeg valgte at være sammen med Christian. Han arbejder med de børn som er omkring d. 7-8 år. Dagen startede med et informationsmøde, hvor alle som havde noget de gerne ville fortælle om, kunne fortælle det der, og så sluttede mødet med at vi bad en bøn for dem som havde brug for det.
Der efter gik vi ind til vores sted, hvor der var mødt en masse unge mennesker up der lige som mig gerne ville hjælpe Christian. Der var en pige som spurgte om jeg ville være med i hende gruppe. Og selvfølgelig ville jeg gerne det!
Da børnene alle børnene blev chekket ind, startede hele showet for dem. Det var fantastisk. Først sad vi med børnene i vores små grupper og klippede/ klistrede.
Derefter kom der nogle voksne op på børnesenen hvor de sang børnejule sange for børnene og alle børnene sang og dansede med dem.
Til sidst var der et lille kryppespil. Noget som har været i gang hele julen, og nu lavede de så afslutningen på det. Det forgik igennem et tv hvor man havde lavet en video som så kunne fortælle børnene lidt bedre om hvorfor vi fejre julen. Alle børn var med til det, og de syntes at det var super sjovt!

Vi skulle alle have et navneskilt, og de små ting som sidder på er et bevis på at man har været til nogle forskellige ting. Lidt ligesom spejdere gør.

Vores julesene. Tv'et i hjørnet var der kryppespillet var.

Nå efter at vi havde passet børn, var det tid til at komme hjem til resten af familien igen. Der hjemme var Faster Mette allerede i gang med at lave julemiddagen, og børnene var vildt spændte på at få lov til at åbne gaverne.
Gaverne havde lagt under træet siden vi kom d. 22 om aftenen, men hverken Annika eller Ian havde så meget som rørt dem. Men d. 24 kunne de ikke mere. Men der var Ingen gaver før om aftenen.

Kl. 21,00 dansk tid var det tid til at skype med familien der hjemme. Det var super skønt lige at få lov til at sige hej til dem alle igen.
Min far var også væk hjemmefra, så det var blot Mor og Mai som var hjemme i jul. Men de hyggede sig heldigvis sammen med fars familie og Mormor!

Da klokken blev omkring de 18,00 var de så tid til den store danske julemiddag i Atlanta.De havde været så heldige at få fat i et stykke flæskesteg, og Mette havde lavet brun sovs og brune kartofler, og der var rødkål, så det var jo ligesom at være der hjemme.
Eller det vil sige næsten som at være der hjemme . For vi var lidt uheldige med vores kartofler, de var blevet kogt helt i smadder, så vi endte op med at få kartoffelmos i stedet for. Og det skal siges, at det kan også sagtens spises til flæskesteg! :D

Som der høres til en juleaften så var der selvfølgelig ris a la mande. Mette havde været i køkkenet igen! Karrie havde været ude og købe mandelgaver til os, så der manglede ingen ting.

Karries juleslik

Faster Mette i køkkenet

Vores ris a la mande! Eller den første portion, Mette måtte lave to portioner

Vores julemad





Altså må indrømme at jeg efter denne jul er blevet meget meget mere klog på det altid meget omtalte Sander-gen!
Som et eksempel:Da ris a la manden kom på bordet tog vi alle sammen et portion. Jeg kan ikke lade være med at mose rundt i min portion for at se om mandlen den er der, og så spiser jeg det bagefter. Men imens jeg sidder og moser rundt i portion kommer jeg til at kigge op på faster Mette. Og det skal lige siges, på min mors side af familien har de et helt specielt udtryk i ansigtet når de har fundet mandlen, og så vil de ikke sige at de har den. De beholder den inde i munden indtil alt er spist stort set. Bare for at torturer resten af os.
Jeg er sikker på at den side af familien har på en eller anden måde formået at udvikle ekstra plads inde i deres mund til den ene lille mandel der kunne komme forbi til jul.
Mega irristerende, for lige præcis dét der, kan jeg bare overhovedet ikke finde ud af.

Nå men tilbage til faster Mette, hun havde selvfølgelig fået mandlen, og så skulle hun jo også have mandelgaven. Hvilket var nogle grisespil.

Efter aftensmaden så var det tid til gaverne. Hos Christian og Karrie er det sådan at gaverne fra vennerne og familien får børnene om aftenen, og gaverne fra Christian og Karrie får børnene først om morgenen, og så tror de så at de gaver er fra Julemanden.
Jeg fik nogle rigtig flotte gaver af Mette og Bjørn og Christian og Karrie!

Da vi havde åbnet gaver sad vi lige og snakkede lidt og så var det go'nat tid for os alle sammen.


Det flotte juletræ

To meget spændte børn!

Klokken 8 ca. blev jeg vækket af Ian som kom ind for at fortælle at Julemanden havde været der. Både Ian og Annika var vildt spændte på at komme ned og åbne gaver. Jeg skyndte mig at komme op og få fat på mit kamera, så jeg kunne få taget en masse billeder af en amerikans julemorgen. Det der så sker er, at jeg kommer ned, tænder mit kamera og så vælger min hånd så, af en eller anden grund, at slippe mit kamera som så rammer gulvet og går i stykker. Jeg var virkelig ked af det! UNDSKYLD MORMOR!!
Så jeg har desværre ikke så mange billeder fra mine sidste dage i Atlanta.
Resten af d. 25 gik bare med at hygge sig sammen der hjemme.
Ian havde fået 2 store pakker LEGO, og vi bestemte os for at samle dem. Lag mig sige det sådan, den første tog mig og Karrie ca. 3 timer at samle og den sidste tog mig ca. en times tid. Så det gik starten af dagen med.
Til frokost kom Karries søster's familie på besøg, og så hyggede vi os sammen med dem. Vi spillede Wii og kiggede på gaverne som børnene fra søsterens familie havde fået.

Om aftenen tog vi sammen med Karries søster ud for at se et lysshow. Det var et lille sted hvor en gruppe huse havde pyntet voldsomt op til jul. Og så havde de fået deres egen radiokanal hvor musikken der og lyset på husene blinkede i takt. Det var rigtig rigtig flot!!

Det var de lego jeg samlede :)

Julemorgen. Mit sidste billede med mit gamle kamera :(

Resten af tiden hos Christian og Karry gik super hurtigt. Christian tog med mig ud for at købe et nyt kamera. Så nu har jeg igen et som kan tage en masse billeder :)
Atlanta er kendt for sit enorme akvarium, så det skulle vi selvfølgelig også se!
Det var vildt flot. Der var delfinshow og et andet show med en rigtig sød hval, men kan altså ikke lige huske hvad den hedder.
Vi så kun delfinshowet. Det var rigtig flot. De havde lavet en kombination af sang og delfinshow.
Ud over det, så har de i det akvarium en masse flotte fisk, alligatorer og hajer. Der var bl.a. hvalhajer, og lad mig lige sige, at de er VOLD store!!
Der var nogle dykkere nede og svømme med dem, og de var rigtig små i forhold til dem.
Alt i alt var det en kanon oplevelse at komme ind i det akvarium.

Senen til delfinshowet

HAAAJ!!

Annika gik rundt og så på alle de forskellige fisk i tanken

Den lille søde hval!

Den 28 om morgenen måtte Mette, Bjørn og Mig op klokken 4,30 for at jeg kunne komme ud i lufthavnen til tiden. Så d. 27 om aftenen sagde jeg farvel til Christian og Karrie og børnene. Det var super sødt af dem at lade mig bo hos dem og holde jul sammen med dem, så 1000 tak til Christian og Karrie for det! Jeg vil også gerne sige 1000 tak til søde Mette og Bjørn for at lade mig bo hos dem i Venice og for at de ville tage mig med ud og se en masse! Det var virkelig dejligt at få lov til at komme og bo hos dem og se hvordan de bor. Jeg glæder mig meget til at se dem igen tilbage i Danmark!


Janet, hvis du ser dette, så SE jeg har mit juletræ!! :D

Fra Atlanta skulle jeg til Boston/NYC, hvor jeg boede sammen med min super søde veninde Simone og nogle af hendes søde venner Nicolaj og Mathias. Så næste update bliver fra Boston/NYC!
Hold jer munter så længe!