Turen her over var rigtig lang. Den startede kl. 17,30 torsdag (8/9) hvor jeg tog toget til Kastrup. Da jeg ankom til Kastrup skulle jeg vente der i ca. 7 timer før jeg kunne tjekke
ind med min bagage. Hvilket vil sige, at jeg som så mange andre den aften, skulle sove i lufthavnen. Jeg må sige at det var en prøvelse, bare at skulle prøve at få lidt søvn der, for det var både koldt og hårdt at ligge der, og så skal man også hele tiden passe godt på sin bagage. Men heldigvis for mig, da jeg havde fået tjekket min bagage ind og kom frem til gaten var der fyldt med meget lækre stole som man nemt kunne sove lidt i, så lidt søvn fik jeg da :) Klokken 08,05 slap flyet dansk grund og min rejse kunne nu begynde.
Efter godt to timer i luften, landede vi i Heathrow airport hvor jeg skulle skifte til det sidste fly. Vi fik af vide lige inden vi landede, at vi skulle tjekke ind ved gaten ca. 35 min. før afgang. Problemet var bare at flyet var blevet forsinket, så der var kun omkring 25 min. Til afgang igen. Vi var 5 personer som skulle nå det fly så vi løb fra flyveren og hen til bussen som skulle tage os over til den næste gate. Som skæbnen næsten altid vil, så skal intet gå som smurt for mig. Så da jeg kom hen i terminalen og fandt vores fly, så syntes sikkerhedskontrollen at jeg skulle udvælges til et rutine tjek. Sa jeg måtte følge med dem, og åbne min håndbagage og tage alt op jeg havde der i. og det var ikke så lidt endda!Der var selvfølgelig ikke noget som ikke måtte være der i, så alt var i skønneste orden. Men sikkerhedskontrollen fik da et lille grin, for der var alt fra tæppe, sokker og sko, til bøger og et lille juletræ med lys i, i min bagage.
Hvad angår Miami, så er her helt fantastisk. Der er palmer over alt, vejret er SKØNT med SKØNT på. Det er omkring de 23 - 28 grader om dagen og lidt koldere om aftenen. Det lufter kun lidt, så jeg klager slet ikke. Men må nok indrømme at det er lidt mærkeligt at vi er midt i december og der ingen sne eller tegn på sne er!
D. 9/12, da jeg endelig landede i Miami, tog det en krig at komme igennem lufthavnen. Det er ikke løgn hvad man høre og ser i tv omkring sikkerheden her i USA. Vi var ca. igennem 3 sikkerhedstjek plus en omgang paskontrol. Men altså det tog kun lang tid fordi der var en milliard mennesker. Der lander omkring 5 passagerfly hver halve time, så der kommer nogle folk igennem på sådan en dag!
Da jeg endelig var kommet igennem det hele og kom ud af lufthavnen stod Lenin og han hans mor og ventede på mig. Lenin var min tolk de første mange måneder i Ecuador. Han bor her i Miami, og det er hos ham og hans familie jeg bor lige nu. Hans mor var på besøg fra Ecuador, og hun var min nabo hos den første familie, så det var rigtig dejligt at se hende igen.
Hjemme hos Lenin ventede hans familie på mig. Familien består af Lenin, hans kone Alicia, deres ældste datter Isabella på 5, og deres yngste datter Samantha på 2.Det var lidt af et chok at møde deres yngste datter Samantha, for både Lenin og Alicia er fra Ecuador og er meget latinamerikanske i udseende, men Samantha er stik modsat. Hun er helt blond og med smukke blågrønne øjne. Men efter at have set familie fotos og så videre har jeg nu forstået Lenin og Alicia er de rigtige forældre til Samantha. Det ligget åbenbart i generne hos både Lenin og Alicia det med de blå øjne og blonde hår.
Her er det mig sammen med den ældste af de to piger Isabella på 5 år.
Lenin og hans familie har taget rigtig godt imod mig, og vist mig mange mange ting her rundt omkring i Miami.De har vist mig Miami Beach, som virkelig var fantastisk. Desværre havde jeg glemt min oplader til mit kamera, så selvfølgelig gik den tør for batteri på vejen der ud. Men Jeg har mange gode minder derfra alligevel :) Jeg var også med dem til et juleshow ovre i en park tæt her på. Det var vildt at se. Det er næsten som man ser i film. Der var gigantiske hoppepuder til børnene og en masse små boder hvor man kunne købe en masse forskelligt at spise. Fordi vi er i Miami, og at det aldrig sner her, så var der i anledning af juleshowet bagt en masse is her til, så børn og barnlige sjæle kunne lege sne/is kamp. Det var meget morsomt, at se hvordan Isabella og Samantha legede rundt i isen/sneen. Det havde de aldrig prøvet før.
Planen var således at jeg skulle flyttet fra Lenin og hans familie i dag d. 15/12, men vi har haft det så skønt sammen, så de spurgte mig i går om det ikke var muligt for mig at kunne blive indtil weekenden. De ville gerne vise mig noget mere, og bruge lidt mere tid sammen med mig. Så jeg ringede til min søde Faster Mette som bor i Sarasota (ca. 4-5 timer her fra) og spurgte om det var okay for hende at jeg blev lidt længere her hos Lenin og hans familie, og det var helt fint med hende. Så nu er planen at jeg rejser hjem til Faster Mette søndag morgen. Det glæder jeg mig også rigtig meget til!
Efter at jeg har været her i nogle dage, er det begyndt at gå op for mig at der stort set kun er latinamerikanske folk her i Miami. Nu kender jeg ikke tallene for hvor mange her er, men for mig kunne det godt se ud som om vi snakker om 60 % af befolkning er fra Latinamerika. Alle snakker stort set spansk her. Det er 1 ud af 10 som ikke gør. Og det er stort set kun de sorte som ikke gør det. (Undskyld at jeg bruger ordet sort, men jeg ved ikke hvilket navn der er bedst at bruge. Det er pænt ment at jeg bruger det ord!)At alle snakker spansk her, har også givet mig muligheden for at snakke en masse spansk, hvilket jeg er rigtig glad for :)
Nu er det blevet tid til at stoppe for denne gang. For nu er der gået en uge om at skrive dette, og i morgen går turen til Disneyland, så næste blog oplæg i får bliver fra det fantastiske Disneyworld i Orlando. Jeg siger i nat farvel til det fantastiske Miami og kan kun sige at jeg glæder mig meget til at komme tilbage og se endnu mere af det :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar