mandag den 2. januar 2012

Venice 18-22

INGEN SKRIGENDE BØRN !!!

Åh sikke en lettelse at kunne gå rundt uden en konstant skrigen af børn! Okay misforstå mig ikke, for jeg var super super glad for Lenin og hans familie, de har været så vidunderlig søde imod mig, og hvis de nogen sinde skulle komme til Danmark, så er de mere end velkomne til at være hos mig! (Så ved i det mor og far :D )
Men altså, når man har gået rundt med småbørn i godt en uge, så er det altså meget rart at komme lidt væk. Det må alle kunne give mig ret i!
Nå men altså, som I måske har læst under Disney World, så var jeg så heldig at få lov til at prøve offentlig transportmiddel her. Og jeg må sige, det var en meget positiv og anderledes oplevelse!

Det hele starter med at jeg kommer ind på den station hvor toget skulle ankomme. Der er et venteværelse hvor jeg går ind. Der inde er der så en masse bænke og et hul i væggen hvor der ovenover står "Tickets". Der går jeg så hen for at købe min billet. Damen på den anden side af hullet var rigtig sød, og startede med at informere mig om, at mit tog ville være omkring en time forsinket. Men altså jeg er på ferie, så jeg havde alt den tid i verden der skulle til!
Jeg spørger damen omkring min bagage, for jeg var ikke helt sikker på om det skulle med ind i toget eller om de ville tage det. Før jeg ved af det bliver der slået to låger til side under det andet hul, og en fyr stikker hovedet ud og siger "Please give me your stuff". Han får min store taske, og igen 1-2-3 så var min bagage åbenbart blevet tjekket ind, og de ville sørge for, at den kom på toget.

Det hele mindede faktisk meget om et tjek-in hos et flyselvskab. Og det ville blive endnu mere look-a-like senere.

Det var tidligt om morgenen, klokken var kun 9,30, så der var ingen folk kommet endnu. (her sover man længe når man har ferie!)
Jeg havde sat mig på perronen med min bog og ventede nu bare på, at mit tog skulle komme forbi. Jeg troede faktisk ikke at der rigtig ville komme andre end bare mig, for hvis man sprøger rundt omkring, så er der ikke rigtig nogle som aner at der findes tog i USA.
Men jeg var ikke den eneste, tvært imod! Før jeg vidste af det, så væltede det rundt med folk. Der blev sågar sat en bod op, af private folk, hvor man kunne komme og købe lidt forfriskninger til turen.

Da toget laaaaangt om længe kom rullende ind på perronen var det ikke bare et tog med tre vogne efter det. Nej der har nok været 20 vogne. Både til passagerer og til gods. Vi blev bedt om at tjekke ind i en bestemt bås, så endnu engang var det lidt ligesom at flyve. Da vi så kom frem i køen, skulle vi tjekke ind, og derefter fik vi en plads anvist. Meget fornemt!

Efter min togtur så stod den på en lille bustur. Og det var så fint, for da toget kørte ind på perronen, så holdte bussen lige på den anden side og ventede, og min bagage sørgede de for at kom af toget og ind i bussen. Ingen meget fornemt!

Nå, men endelig langt om længe kom jeg frem til Mette og Bjørn. De stod og ventede på mig ved busstoppestedet. Det var så skønt at se dem igen!

De bor mere eller mindre lige midt på en golfbane. Det er et fantastisk sted! Der går traner rundt uden for deres hus, og rundt omkring på golfbanen er der en masse små søer som alle er bundet sammen og ender ud i en flod som løber nede bag ved det nabolag de bor i. Og når man siger floder, søer og Florida i samme sætning, så kan man selvfølgelig heller ikke undgå at sige alligatorer. Mette og Bjørn prøvede virkelig alt hvad de kunne for at finde en alligator til mig, for de vidste lige hvor der var en stor en af slagen, men selvfølgelig så var den svømmet videre nu hvor jeg skulle komme. MEEEEEEEEEEEN, en dag hvor Mette og Bjørn var kørt til læge, sad jeg ude og prøvede at skrive noget til denne blog, og pludselig kom jeg til at se ned på søen, og WUPTI, der lå skisme en alligator og solede sig. Det er ganske vist en "lille" en, men den er der og det er det vigtigste!




Det ligner lidt Danmark. Florida er faktisk lige så flad som Danmark. Forskellen er bare størrelsen og klimaet :)

Smukke søer, men med utroligt farligt indhold!

Resturanten i området

De smukke traner. Og vil godt gøre opmærksom på at der IKKE er brugt zoom her. De er overhovedet ikke bange for mennesker!

Min lille ven fra baghaven. Og igen vil jeg godt gøre opmærksom på at der IKKE er brug zoom. Ja det var lidt farligt at få taget billedet, men jeg overlevede det ;)

Bjørn var så sød, at jeg måtte komme med ham ud at gå hver dag, så på den måde fik jeg set meget af deres nabolag, og lad mig bare sige det sådan, det er STORT! De har alt derinde! Smukke grønne områder hvor der spilles golf, baner til tennis, offentlige pools, en til dem som gerne vil svømme baner og en til sjov, så var der en restaurant, træningscenter, og til sidste var der også en lille jungle bagerst i området. Det var et sjovt sted at komme. Bjørn tog mig med ned, og han viste mig spor efter bæltedyr og vi så en masse flotte fugle og små søde egern. Vi så også vildsvin, og det var en lidt sjov historie faktisk, for Bjørn går og fortælle om alle de dyr der kunne findes inde i skoven, her i blandt vildsvind, da der pludselig henne under et træ, kommer to øjne til syne, det hele går så hurtigt, og pludselig er øjnene væk og noget begynder at løbe. Panikken tager mig fuldstændig, for efter alle de her skræk historier man har hørt omkring vildsvin som angriber hvis man kommer for tæt på dem osv., så ved man jo ikke hvad den kunne finde på, og vi var langt væk fra nogle som kunne hjælpe os hvis noget skulle gå galt. Så midt i alt forvirringen om hvilket dyr det er og hvor den er på vej hen, begynder jeg at bakke så hurtigt jeg kan, det ender i at jeg bakker lige ind i Bjørn som næsten vælter. Da jeg kommer ned fra Bjørn af igen, kommer jeg til at se hen af en lille sti, og der krydser to store vildsvin stien og forsvinder væk, lige bagefter dem kommer der ca. 8 meget små grisebasser og krydser stien og for svinder. Så heldigvis var det ikke i vores retning de kom, men vi var kun 10 meter væk fra dem da de krydsede stien. Fantastisk oplevelse!

Fik kun taget dette billede af et meget sødt egern.

Mette og Bjørn bor i et fantastisk hus, og der mangler virkelig ingen ting, de har både rugbrød, svømmepøl og boblebad! Hvad mere kan man ønske sig?
Nååååe ja, måske at poolen var lidt mere varm ;)
Lige siden jeg ankom havde jeg haft lyst til at hoppe i poolen, men Mette og Bjørn havede været så søde at vise mig en masse ting, så jeg havde aldrig rigtig tid, plus at den føltes virkelig kold! Men altså alt vand føles jo koldt lige indtil at man er under. En aften valgte Mette og jeg at det kunne være lækkert med en tur i boblebadet. Så efter aftensmaden begyndte vi at varme den op.
Da vandet var klar besluttede jeg mig for at nu skulle det være! Nu ville jeg altså i poolen, så 1-2-3 og plask, der lå jeg så i poolen, og lad mig bare sige det sådan, når vandet blot er 18 grader så er det altså VIRKELIG koldt! Så jeg skyndte mig op igen og ned i boblebadet, hvilket var dejligt varmt! Der sad Mette og jeg så og nød det lige indtil, at vi næsten var blevet opløste. Skøn skøn aften!!

Poolen om dagen. Nettet der ses i baggrunden er til at holde alligatore, traner og insekter ude.

Poolen til aften

Mit store plask :)

Det skønne boblebad :D

Som sagt tidligere, så viste Mette og Bjørn mig virkelig meget. Det var blandt andet nogle af deres helt fantastiske strande! En eftermiddag kom Mette ind for at sige, at de gerne ville vise mig til at området. Vi kørte først ud til en helt fantastisk strand. Sandet var flot hvidt og vandet var helt blåt. Lige til at hoppe i. Men den havde jeg ikke lige set komme, så badetøjet var ikke kommer med i tasken :(
Da vi kom op til bilen igen sagde Bjørn så, "Dette var en flot strand, men du skal se en som er endnu flottere!" På vej op til den anden strand gjorde vi lige et lille stop ved en havn, det var en lystbåd havn så der var folk som stod på jetski og alt det spas man nu kan forstille sig :)
Bjørn fortalte mig at om man morgenen ville kunne se delfinerne springe rundet ude for enden af havnen. Det må være vildt at få lov til at opleve det!
Efter at vi have stået og nydt udsigten et stykke tid, kørte vi videre til den anden strand. Og altså ganske vist, så var den flottere! Sandet var ganske ganske fint, og helt hvidt, og en masse smukke palmer! Det er lige livet, og jeg vil håbe at jeg engang kan komme tilbage og få lov til at bade der, for det må være rigtig lækkert! Mette og Bjørn havde faktisk boet lige i det område for nogle år siden, så de kunne fortælle mig en masse. De var de perfekte guider! ;)

Smuk strand!

Her kan i jo så lige se hvilke grader jeg har boet i :)




Havnen

Pelikaner var der også mange af inde i havnen

Den endnu pænere strand. Det er ikke til at se på billederne, men det er den vi er på nu :)



Der var også sørget for lidt øjnguf ;)

Nå men efter ca. 5 dage hos Mette og Bjørn pakkede vi bilen og kørte til Atlanta for at holde jul sammen med Christian og Karrie. Det er Mette og Bjørns søn og svigerdatter.
Næste opdatering vil blive derfra.
Jeg ved godt at jeg er bagefter, for faktisk er jeg lige nu i lufthavnen på vej til Ecuador, men der sker så meget, så har ikke helt haft tid til at skrive. Men det skal nok komme! :D
Godt nytår til jer alle der hjemme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar